I 1994 underskrev danmark en konvention, Salamanca-konventionen. Den handler ikke mindst om inklusion af handicappede – eller børn med særlige behov, som det hedder i fagsproget. Det er en konvention med gode intentioner. Men gode intentioner kan også blive til dårlige løsninger, og det blev de på mange måder her, da folketinget i 2012 vedtog en inklusionslov, som skulle minimere specialundervisning til fordel for fælles undervisning.
Camoufleret bag de gode tanker om inklusion lå også ønsket om besparelser. Og de havde omkostninger. For børn og unge med særlige behov kan hverdagen være fuld af nederlag, når de skal fungere på lige fod sammen med andre unge. kompetent specialundervisning og målrettet udvikling af de unge kan give dem fornyet selvværd, og det var præcis, hvad en lang række specialefterskoler rundt i danmark var rigtigt gode til.
Inklusionsloven lignede en trussel mod specialefterskolernes eksistens. Derfor valgt et dusin specialefterskoler at gå sammen om en tre-årig kampagne, der skulle formidle skolernes betydning, påvirke offentlighed og beslutningstagere, og i sidste ende rekruttere elever til skolerne.
Bureaukonkurrence
Skolerne lavede en konkurrence mellem tre bureauer med gode referencer på området – det var for Andersen & Blæsbjergs vedkommende et mangeårigt samarbejde med Efterskoleforeningen, som jeg selv havde været med til at indlede.
I foreningen Ligeværds lokaler i Risskov nord for Aarhus præsenterede vi det konceptoplæg, jeg havde lavet sammen med AD Tina Frank. Et koncept der handlede om selvværd: At være glad for at være dig.
Det ramte i plet, for vi fik opgaven, og vi præsenterede få dage senere for alle skolerne på et møde på Klintebjerg Efterskole, og arbejdet gik i gang: Website med SEO, opdelt til forældre og unge, online markedsføring og ikke mindst film – for det var et klart ønske fra skolerne at komme bredt ud på tv.
Undervejs i processen var vi ved at snuble, for Andersen & Blæsberg gik konkurs, og teamet blev splittet for alle vinde. Skolerne ville imidlertid gerne fortsætte med mig som tovholder, så jeg fik lov til at fortsætte arbejdet på min nye arbejdsplads, Clockwork.
At lande et filmprojekt
Filmambitionerne var store. Budgettet var knap så stort. Så vi valgte at tage en chance med projektet. Med god støtte i Nanna Norups store erfaring og netværk valgte vi to unge filmtalenter med hver deres interessante tilgang til vores oplæg, og betalte dem for at lave en demo på filmen.
Jonatan Mose vandt opgaven, og sammen med ham gjorde vi filmprojektet færdigt: En 90 sekunders online udgave, og tre 30 sekunders tv-udgaver, og så var det tid til at lade dem møde publikum.
Det første år valgte vi af budgetmæssige årsager tv fra. I stedet skabte vi online visninger gennem BeOn, og vi fik på de omkring 80.000 visninger – mange af dem i en redaktionel sammenhæng – en ganske flot play-to-end rate på 46 % og et click-through til website på godt 6 % (4.420 clicks). Filmene blev suppleret med online bannere, enkelte printannoncer.
Tv år 2 og 3
I år 2 og 3 af kampagnen gik vi så på tv, af budgetgrunde på TV2s regionaler. I år 3 prøvede vi også som eksperiment at klippe lidt radio ud af filmene, men det havde ikke samme gennemslagskraft.
